Swizz Beatz

Med ‘One Man Band Man’ indskriver Swizz Beatz sig i samme gruppen af amerikanske ‘hiphop producer turned rapper’ som Kanye West, Timbaland og Pharell Williams. Det slipper han i det store hele ganske hæderligt fra. Især takket være en teknisk sikker rap-præstation. Stemmekontrollen er i top, og rimene ligger knivskarpt og varieret over pladens lydspor.

Overraskende nok står Swizz Beatz kun selv for fire af pladens tretten numre. Det undrer især, fordi gæsteproducerne som Nottz, Needlz og Snags alle leverer beats, der lyder som ‘Swizzys’ eget varemærke i form af syntetiske keyboards, skrattende trommespor og utallige »hey!« og »ho!« råb. Det er den lyd, der har gjort Swizzys kreationer til friske pust på andre kunstneres plader, men på et helt album bliver det for meget i længden. Derfor ville det også klæde pladen med flere numre som de nedtonede og mere organiske ‘The Funeral’ og ‘Part of the Plan’. Her bryder Swizzy ligeledes med albummets gennemgående og gennemtærskede emner: Penge og succes.

I sin helhed afslører pladen også, at Swizz Beatz som soloartist mangler den gode historie, der kunne gøre ham og hans univers spændende. Fortællingen om den succesfulde og stinkende rige producer har ikke tyngde til at fylde tretten skæringer i træk.