Chromatics

Se ud af vinduet og barometeret peger på gråvejr. Den samme vejrudsigt giver amerikanske Chromatics, der følger kalenderen til punkt og prikke med et soundtrack til efterårets lange nætter. Og faktisk har de gravet sig endnu dybere ind i mørkets hulrum, efter skiftet fra pladeselskabet Troubleman Unlimited til Italians Do It Better.

Her har de sammen med labelkollegerne Farah og Glass Candy i højere grad hevet fat i retrotonerne og tørret støvet af den stramt producerede italo-disco med det løsagtige favoritemne: ‘Amore’. Og helst Amors pile af den slags, der med 107 bpm borer sig langsomt ind under huden, og horror-mættede guirraiffs, der, som små edderkopper, benytter samme indgang.

Det lyder som Junior Boys, blot med højere alkoholprocent i portvinen, og Deee-Lite uden ecstasy i mixerpulten. Og beruselsens reference er ganske nærliggende, for Chromatics’ debut er som et imaginært soundtrack til filmauteur David Lynch og for dem, der vandrer hvileløst rundt i natten på en blanding af koffein og sovepiller.

På ‘Healer’ og ‘I Want Your Love’ slikker forsangerinden, Ruth Radelet, høresansen i stereo. Og det er også hendes distinkte stemme, der lægger sig hviskende ovenpå den melankolske syntese og de frostsprængte vrid i synth-sinuskurven på ‘Running up that Hill’, et cover af Kate Bush’ længselsfulde original, mens orgelpiberne rusker i de sarte nerver på udgangsnummeret, ‘Tick of the Clock’. Lige dér bliver man sgu mentalt kremeret på en usædvanligt anbefalelsesværdig måde, og hvor man døsigt sover ind i en verden langt, langt herfra.