Jack Peñate

Debutalbummet fra Peñate har været hysterisk imødeset i England, og det er let at forstå hvorfor. Ligesom Lily Allen og Jamie T har knægten fra London talent for at skrive ørehængere, der eklektisk låner fra forskelligartede genrer uden hyklerisk blaserthed.

‘Matinée’ er en ukompliceret festlig plade, der indledes med uimodståelige ‘Spit at Stars’, hvis energi og fræsende vokal minder om en ung gavflabet Elvis Costello. På sange som ‘Run for Your Life’ og ‘Have I Been a Fool’ træder Peñate frem som en værdig arvtager af The Jams skarpe guitarlyd og af Kevin Rowland fra Dexy’s Midnight Runners ligeledes soul-influerede vokal.

Hvor det tidligere har været svært, at få greb om Peñate og hans drilske valg af coverversioner, så er det noget af en bedrift, at ‘Matinee’ er et så fokuseret og direkte udspil. Sjæleren ‘My Yvonne’ giver mere mening i denne kontekst end tidligere, ligesom det er smart, at lade den gå over i den dundrende Buddy Holly-rock’n’roll på førstesinglen, ‘Second, Minute or Hour’, for at afslutte på bedst tænkelige måde med rørende akustiske ‘When We Die’.

Det kan godt være sangene er bagateller, men det her er frækt intelligent pop, som taler til alle, og hvem har ikke lyst til en pose chips en gang imellem? Hvis jeg var Robbie Williams, ville jeg ikke sove trygt om natten.