Kurt Wagner – tilbage til begyndelsen

Eftersom Lambchop sjældent har problemer med at fylde spillestederne her i landet, og at Kurt Wagners solooptrædener i øvrigt er temmelig eksklusive begivenheder, kan det kun undre, at Lille Vega langt fra var fyldt til bristepunktet denne aften. Med Kurt Wagner bliver det nemlig aldrig helt almindeligt, uanset om den så fandens charmerende sanger er flankeret af sit orkester eller ej, og her var der ellers en enestående mulighed for at høre glemte Lambchop-perler og helt nye sange. Men hey, ‘their loss’, som man siger.

Med en entré, der sent vil gå i glemmebogen, og en tørresnor til de medbragte sange hængende over hovedet på Nashville-sangeren, var det dog koncert, der i højere grad vil blive husket for nærværet, intimiteten og den underspillede fornemmelse af vaskeægte tirsdagshygge end for musikken. Sætlisten var fattig på genkendelighed for andre end de yderst indædte fans, og med en elektrisk guitar og en gudbenådet lydmand som eneste musikalske medspillere, kneb det af og til lidt med at holde koncentrationen lige skarpt rettet imod den næsten gennemsigtige americana.

Hovedpersonen sagde selv, at koncerten handlede om at finde tilbage til begyndelsen, og vi fik skam også lov til at kigge ind under huden på de ellers rigt instrumenterede Lambchop-sange. Men hvor betagende det end var at opleve det sted, hvor en af america-genrens mest særprægede sangskrivere tager sit udgangspunkt og finder sin inspiration, var det i sidste ende varmen frem for varen, Kurt Wagner leverede. Men stadig en lille stor oplevelse.