Craig David

Tro mig. Man skal proppe rigtig mange sukkerknalder i kaffen, skide højt og flot på Sundhedsstyrelsens anbefaling for den daglige mængde alkohol eller tage en snitte til næsen, hvis man skal holde kadencen gennem hele Craig Davids fjerde langspiller.

‘Trust Me’ er en omgang blød, poppet soul af den slags, man til nøds kan beskrives som hyggelig og tilbagelænet. Men når sandheden skal frem, så er det både forudsigeligt og idéforladt, og uden den kant, som englænderen på sine især to første udspil krydrede med stilsikre melodier og oplagte hits.

Craig David kan stadig synge trusserne af de fleste piger, men selv om stemmebåndet kan skabe gnister, så savner man uvægerlig noget vildskab og temperament. Den energiske, næsten orkestrale ‘6 to 1’ har lidt af det og det samme har den syntetisk vuggende ‘She’s on Fire’, hvor han også demonstrerer fin variation i vokalen og giver den som rapper.

Det fjerner dog ikke indtrykket af en plade, hvor der tages alt for få chancer og hvor den ene afstemte sovekammerballade afløser den næste – når de da ikke lige snubler over et tamt dansenummer eller to. Det er, sagt på godt og gammeldags jysk: Jævnt kedeligt.