Michael Møller

Der løber en usynlig linje mellem det elegante og krukkede, det inderlige og prætentiøse, det kunstneriske og kunstlede. På selve linjen balancerer gamle Morrissey, og samme kunststykke har danske Moi Caprice forsøgt med stedvis succes.

Nu har frontmand Michael Møller så valgt at træde frem under sit eget navn, der unægtelig klinger mere prosaisk end orkesterets. Den reelle nyhed er dog, at hans solodebut er godt tænkt og mesterligt udført.

De 16 sange kredser alle som en om seksualitetens sol- og skyggesider. »Your skin, your smell / The noises you make when we’re this close together«, synger han, og den sensuelle tone og det seksuelle indhold står umådelig godt til Møllers, som altid, litterært farvede vers.

Fortællingerne lever ikke mindst i kraft af Møllers vokal, der synes at have fundet hjem i disse strofer, som gås i møde af et akustisk og overvejende afdæmpet klangbillede. Der er således et godt stykke til Moi Caprice, som bør lade sig inspirere af den enkelhed, Møller fremelsker med assistance fra en stjerneparade af musikere fra den danske indie-scene.

Og når melodierne samtidig er ligeså velsvungne, som de er slidstærke, så er vi altså på internationalt niveau. Om numre som ‘The Lie That Keeps Us Together’ og ‘Tennessee’, hvor Christian Hjelm fra Figurines giver sit vokale besyv med, opnår klassikerstatus i ‘Hit med sangen’-segmentet er dog tvivlsomt. Mesterligt er det ikke desto mindre.