Angus & Julia Stone

Med den akustiske guitar svunget over skulderen og hinanden under armen har det australske søskendepar Angus og Julia Stone i løbet af de sidste par år lige så stille spillet sig ind i fædrelandets hjerte. Nu er tiden kommet til resten af verden, og med så nænsom, uskyldig og velswingende folkpop er det svært ikke at lade musikken lune og vokse i ens stadig lidt vinterkolde bryst.

De to deler sol og vind lige og synger hver især på halvdelen af albummets numre, mens den anden agerer backingkor. Det fungerer. Angus vokal er sprød, uskyldig og blød som Kærgården, og selv den akustiske guitar synes at smelte i skødet på ham. Julia er en smule mere bidsk og skærer igennem musikken med sin lillepige-røst. Indimellem kan det føles en smule påtaget, men vokalen vinder ind på én efterhånden, som hun kvidrer sig gennem albummet.

Fingrenes nænsomme plukken på guitargrebet dominerer det melodiske lydbillede, mens klaver, bas og trommer sørger for en fløjlsblød baggrund. Nu og da dukker mundharmonika, klokkespil og håndklap op og sørger for adspredelse. Højdepunkter er der flere af, blandt andet ‘Another Day’ der med klaverrundgang og syng-med-melodi fænger, men også ‘Stranger’ er iørefaldende. Melodien logrer dovent af sted med Angus’ vokal ovenpå, mens en rusten mundharmonika sammen med dvaske trommer slæber sig af sted ved siden af. Det er balsam for vinterkolde hjerter.