Bobby And Blumm

Der var engang, hvor en udgivelse på pladeselskabet Morr Music næsten altid var ensbetydende med kvalitet. Hvad Warp var for den elektroniske musik i 90’erne, tydede meget på at det berlinske label skulle blive for det det ny årtusindes første årti.

Morr-navne som Lali Puna, B. Fleicshmann, Múm, og Opiate rykkede electronica i nye spændende retninger. Men noget gik galt på vejen. Lidt for mange halvdårlige udgivelser med ligegyldige bands gjorde, at det ellers imponerende høje bundniveau blev sænket betragteligt.

Nu har svenske Bobby (Ellinor Blixt) og tyske F.S.Blumm så fået lov til at udgive 13 gabende kedelige sange. Ambitionen er at lave luftig popmusik. Uden dog at udvise talent for at skabe de for genren så essentielle melodier. Flere gange må man tjekke cd-afspillerens display, for at se om der et nyt nummer er startet – eller om det stadig er det samme, der bare ikke er sluttet. Noget den gennemgående og fuldstændig enslydende jazzguitar også bærer sin del af skylden for.

Enkelte gange udfordres lydbilledet af underspillet elektronik og glockenspiel, som smukt understøtter den stemning, duoen prøver at indfange. Det fjernes dog alt for hurtigt igen, for blot at bringe albummet tilbage på samme kedelige spor. Morr Music skal til at passe gevaldigt på, at de ikke maler sig selv op i et hjørne. For så sidder man fast.