Bonnie ‘Prince’ Billy

Oven på Bonnie ‘Prince’ Billys sidste udgivelse ‘Wai Notes’ – en komplet nedskrællet demoudgave af 2006’s ‘The Letting Go’ – er sanger-sangskriverens nye album nærmest et udstyrsstykke og et rent sansebombardement. Indrømmet, ‘Wai Notes’ var også i Bonnie ‘Prince’ Billy/Will Oldham-regi en obskur lytteoplevelse, men selv uden det sammenligningsgrundlag fremstår hans særegne blanding af country og folk denne gang i et lidt andet lys end tidligere.

Nok har han ikke forvandlet sig til en letantændelig humørbombe, men ‘Lie Down in the Light’ præges i høj grad af en række ganske afbalancerede sange, der som ‘For Every Field There’s a Mole’ trasker om ikke fløjtende ubekymret ud af landevejen, så dog i jævnt humør og tempo.

Der er en næsten entydig musikalsk harmoni i en sang som ‘Other’s Gain’ og på den fremragende ‘ Where Is the Puzzle’ bliver orkestreringen nærmest muskuløs og stemningen yderst medrivende. På ‘Easy Does It’ forkæler Kentucky-drengen sin indre bondejokke: Violinen synger, og klaveret danser i denne rendyrkede country-sag.

Bonnie ‘Prince’ Billy virker knap så forsvarsløs og filterløs som på nogle af de tidligere plader. Det er på mange måder klædeligt, men omvendt suges man ikke ind på dette album og ned i den dragende dybde, hvor man opsluges af et helt særligt forkvaklet smukt udtryk. Det er fine og forholdsvis harmoniske sange fra en sangskriver, der denne gang har ladet lyset skinne lidt på sin sortsjæl.