Scarlett Johansson

Det er en modig beslutning af lave et coveralbum bestående af Tom Waits-sange, og når det tages i betragtning, at skuespiller Scarlett Johansson ikke just har den store anciennitet i musikbranchen, eksisterer risikoen for at falde helt igennem. Musikhistorien har bragt os flere uheldige eksempler på skuespillere, der, i anfald af storhedsvanvid og sandsynligvis ansporet af pengeglade pladeselskaber, pludselig er sprunget ud som sangere, hvor vores egen David Owe vel tager førstepladsen i musikalsk dødvande.

Falde igennem gør Johansson dog bestemt ikke, for selvom TV on the Radios Dave Sitek har placeret hendes vokal langt tilbage i mixet, synger hun udmærket, omend hovedparten af albummet foregår i et meget lavt register. Så lavt at vokalen flere gange bliver tonløs, fordi Johansson ikke kan nå de dybeste toner, hvilket bliver fint illustreret i den sørgeligt smukke ‘Town With No Cheer’, som netop mangler vokalmæssig varme og glød for at nå helt i mål. Det konstante dybe leje skaber desværre hurtigt monotoni, men de små skønhedsfejl giver trods alt Johanssons stemme en anelse autencitet og nærvær, og Sitek skal have kredit for ikke at manipulere med vokalen.

Er man fan af Waits, vil man givetvis savne den anarkistiske, whisky-støvede og flænsende vokal, for selvom musikken stadig har en vis kant, er nærværende udgaver markant pænere i udtrykket. Flere af sangene er næsten ukendelige rent musikalsk, og selvom Siteks atmosfæriske arrangementer fungerer godt og fint fanger den klaustrofobiske og lidt frustrerede tone i Waits musik – som på ‘Falling Down’, hvor David Bowies backupvokal giver smukt og nødvendigt modspil – bliver albummet ikke til meget andet end middelmådige og lidt udvandede versioner af Waits’ sange. Hertil har vokalen for lidt bid og projektet for lidt på hjerte.