Dan Deacon – søvndyssende afslutning

Jeg troede, at den amerikanske laptopekvillibrist Dan Deacon ville hoppe ned fra scenen og fyre koncerten af blandt publikum. Jeg troede, at koncerten skulle flankeres af showet ‘ultimate reality’ med klip fra gamle Arnold Schwarzenegger-film. Og jeg troede, at han ville lukke, slukke og kortslutte Roskilde Festival med et brag. Dan Deacon gjorde desværre ingen af delene.

»Normally I play in the crowd, but this is such a big place«, sagde Dan Deacon, da han gik på scenen søndag nat klokken 02.00. En time tidligere tvang tyske Digitalism festivalen ind i sit femte døgn og fik publikum til at slå over til fedtforbrænding. Teltet kogte. Nu var det Dan Deacons opgave at holde temperaturen høj og festivalen vågen.

Publikum vidste, at han Deacon var mand for at løse opgaven. Vi havde hørt hans musik, der lyder som Neu!, Dat Politics og Fætter BR i studiet med en flaske helium og 16 kander kaffe. Om hans uforglemmelige koncerter blandt publikum. Om hans rolle som hovedperson i det Baltimore-baserede festkollektiv Wham City Crew. Og vi vidste, at teltet kunne lette, hvis vi i selskab med Deacon blandede krautrock, IDM, samplede dyrelyde og underlige vokalstykker med papvin og dødsdrift.

Men ak, selv om Deacon fra sin plads bag laptoppen badet i stroboskoblys lignede den gale videnskabsmand, som han er, så fik han aldrig kontakt med publikum. Enkelte dansede, andre gik i søvne eller gik hjem, men de fleste stod bare. Og det mest interessante at kigge på var ikke Deacon men afstanden mellem ham og publikum.