Teitur – lav lyd og høj snak

Roskilde Festival har altid gjort en dyd ud af at satse i stedet for at spille de sikre kort. Og at lade den følsomme færing Teitur træde ind på Orange Scene som første mand i år var endnu en satsning fra festivalens side i forsøget på at bryde med ideen om, at det nødvendigvis skal være højt og larmende for at fungere på landets største scene. Men de sarte singer/songwriter-sange fungerede ikke på grund af alt for lav lyd og alt for høj snak blandt publikum.

På titelnummeret fra det fremragende forårsalbum ‘The Singer’ forsøger han at forlige sig med det at være sanger med stroferne »I’d never meant to be a singer, but I’m slowly getting used to the idea«. På Orange Scene, hvor der med hans egne ord kan være flere mennesker, end der er på hele Færøerne, så han da heller ikke ud til at have vænnet sig helt til tanken og var tydeligt benovet over situationen, ledsaget af et stolt smil i ny og næ.

I stedet for den rå muskelkraft, der normalt kræves for at fylde den enorme scene ud, var melankolien i højsædet. Startende med ‘Guilt By Association’ croonede han sig sikkert igennem settet, for det meste kun akkompagneret af stille strygere, forsigtige blæsere og kvindekor. Og selvom den 31-årige sanger var iført livrem og seler, så var han fantasifuld og fri i sin sangstil.

Både bagmanden og hans band gjorde det sådan set glimrende, men intimiteten blæste væk i den lette brise over Dyrskuepladsen, og derfor fik den feststemte forsamling først deres forløsning, da ‘Catherine the Waitress’ blev spillet mod slutningen.

Teitur sparkede på ingen måde festivalfesten i gang med bulder og brag, men i stedet klippede han stille og roligt silkesnoren over til Roskilde 2008. Så må festen komme senere.

Koncert.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af