The Raveonettes – stamgæsten leverede varen

En Roskilde Festival er efterhånden ikke en rigtig Roskilde Festival, hvis ikke Sune Rose Wagner er på programmet på den ene eller anden måde. Som medlem af hedengangne Psyched Up Janis, surforkestret Tremolo Beer Gut og senest The Raveonettes, har den new yorker-cool sønderjyde markeret sig som en af dansk rocks store drenge. Derfor var det helt naturligt, at netop The Raveonettes lørdag aften kunne trække fuldt hus på den store Arena-scene. Også selvom Wagners faste og for tiden højgravide sidekick, Sharin Foo, måtte blive i San Francisco, og lade sig afløse af sin søster.$0 $0 Og selvom Wagner havde en anden Foo ved sin side, var det stadig The Raveonettes, som publikum kendte og elskede dem, der stod på Arena lørdag aften. Deres minimalistiske set-up så ikke ud af meget, og deres korte, simple rocksange indeholder ikke de store overraskelser. Til gengæld indeholder de masser af fængende riffs og gode melodier, og ‘less is more’ gør sig den grad gældende, når det handler om The Raveonettes. Der er ikke noget originalt i de støjende rocksange, der trækker kraftigt på en inspirationskilde som The Jesus and Mary Chain, men for de flestes vedkommende er det slet og ret gode sange.$0 $0 Det var de fleste enige om, og der blev uopfordret sunget med på hits som ‘That Great Love Sound’ og ‘Attack of the Ghost Riders’. Samtidig måtte man dog erkende, at bandet måske alligevel kunne have brugt lidt flere strenge at spille på. Efter en time med korte sange, der sjældent skilte sig ud fra hinanden, begyndte det at blive lidt kedeligt. Wagner og co. kan deres kram, men de fungerer bedst i et begrænset indtag, som på deres korte album.