Trolle//Siebenhaar

Nu er dette ikke en kærligheds-klumme. Men tillad mig alligevel at øse lidt ud af livserfaringen. Et godt parforhold bygger på gensidig respekt og forståelse, samt lysten og viljen til at udfordre og udforske hinanden. Set i det lys, har den musikalske parterapi virket for sangerinden Ane Trolle og produceren Pato Siebenhaar.

Makkerparrets længe ventede debutalbum er for begges vedkommende det bedste og mest fokuserede ud i albumgenren. Ikke mindst fordi Trolles nænsomt fortryllende og sensuelt hæse stemme er trukket frem i lydbilledet, hvor Patos diskrete, men detaljerede miks af pop, dub og reggae understøtter vokalen på fremragende vis.

Den percussion-drevne ‘Clear Road’ er et godt bud på en sang, der kan blive et radiohit som ‘Sweet Dogs’ og fløjte-singlen ‘These Streets’ har været det. Men eftertænksomme numre som ‘Shortcuts’, ‘Losing Sight’ og ‘Powertrip’ vidner også om, at stilen er blevet videreudviklet og perfektioneret.

Men selvom de poppede produktioner sammen med de kløgtige og kejtede stråtanker skaber deres eget lille univers, hvor der både er plads til det pæne og det skæve, så lyder duoen til tider lidt for magelige og lidt for ofte som Morcheeba i det rum. Arbejd med at bevæge jer uden for en gang imellem, ville terapeutens råd nok lyde, mens undertegnede også vil anbefale bare et lille skænderi for at bryde noget af harmonien.