Bloc Party

Aldrig har ekstremerne været så tydelige i Bloc Party-regi, som de er på gruppens tredje album ‘Intimacy’. Åbningsnummeret ‘Ares’ er et anarkistisk rivegilde af en storby i undtagelsestilstand udtrykt i splintrende og syleskarp rockmusik. Men den gennemført delikate ‘Signs’ gyder olie på vandene og balsamerer de åbne sår med tindrende smukke og suggestive klange, der går både Mike Oldfield og Tortoise i bedene. Jovist, der er til begge ender af temperamentet, når britiske Bloc Party skruer op for ambitionerne og samtidig giver fanden i det hele.

Den store nyhed på ‘Intimacy’ – udover at albummet er gjort tilgængeligt på nettet før den fysiske udgivelse – er, at postpunkerne Bloc Party er gået elektronisk. Det i sig selv er selvfølgelig ikke synderligt originalt, og der er da heller ikke tale om en komplet transformation, men snarere at de fire briter i den grad forstår at bruge de nye virkemidler på allerfineste og ofte enkleste vis. ‘Mercury’ er ganske vist proppet med forprogrammerede lydbidder, mens smagfulde beats ubesværet bidrager betydeligt til de både stemningsfulde og melodiske medrivende ‘Zephyrus’ og ‘Better Than Heaven’.

‘Intimacy’ er forsanger Kele Okereke og co.’s mest komplekse og udfordrende album til dato, og samtidig er det deres bedste. Og hvor er det dejligt at kunne sige dét om et i forvejen ikke idéforladt band, der viser sig at have endnu flere strenge at spille på, og som derfor ryster prædikatet postpunk af sig med denne fremragende plade.