Lukestar

Norske Lukestar har med deres anden fuldlængde begået en gedigen, guitarbåren indieskive. Iørefaldende melodiøse skæringer, dynamisk rytmesektion samt en passende portion nordisk melankoli. Hvis man vil, kan man kalde det ‘sound of Scandinavia’ eller ‘lyden af norden’ – eller alternativt høre det som et norsk band der har lyttet rigtig meget til danske Mew.

‘Lake Toba’ har samme sødme og naivitet som Mew, men til forskel fra danskernes noget avantgardistiske og komplekse udtryk, kan Lukestar spille derudaf og er primært intuitive og umiddelbare i deres musikalske valg.

Lukestars forsanger er en tredjedel sang, en tredjedel halvråbte hooklines og en tredjedel genert falset. Førstesinglen ‘White Shade’ er skoleeksemplet på, hvordan Lukestars styrke ligger i feltet mellem disse tre typer af vokal med tilsvarende varierende instrumentering. Verset synges i en fin og sart falset for at bevæge sig over i et forfriskende og rocket omkvæd – helt enkelt og det fungerer. Og på samme måde finder man på adskillige af albummets skæringer ubekymrede og lette vers omringet melankolske og storladne omkvæd – eller omvendt.

Lukestars styrke er den hæsblæsende sødme, som suppleres af skrøbelige vokalfigurer. Men nordmændene ikke opfundet den dybe tallerken men holder sig pænt i indiesuppedasen. Det gør de til gengæld ganske godt.