Uzi & Ari

Da Uzi & Ari i 2006 udgav deres andet album, ‘It Is Freezing Out ‘, blev det sammenlignet med både Múm, Mogwai og ikke mindst radiohovedet Thom Yorke. Men på trods af referencerne har gruppen, med amerikaneren Ben Shepard som centrum, aldrig rigtigt slået igennem – uforståeligt, for Uzi & Aris indierock er af temmelig høj kaliber.

‘Headworms’ ligger ud med den let klaustrofobiske start i ‘Missoula’, med Ben Shepards insisterende og lidelsesfulde vokal, der i høj grad underbygger en samhørighed med Thom Yorke, ligesom det i små øjeblikke lugter lidt af Neil Youngs skingre rockrøst. Efterfølgeren ‘Wolf Eggs’ lyder først som minimalistisk elektronica, senere som sørgmodigt indie, og begge dele fungerer helt fænomenalt med sine lette antydninger af den postrock, der dominerer i ‘Patron Saints’. Og det er blot begyndelsen.

Med sine intense elektroniske følelser, de storslåede, postrockede landskaber og sine flotte akustiske passager er der lagt op til noget nær ren ekstase og beundring. For udover de nævnte ‘Missoula’, ‘Wolf Eggs’ og ‘Patron Saints’ er ‘Comforts’, den stemningsfulde ‘Ghosts on the Windowsill’ og den minimal-elektriske lukker ‘Paper Cuts’ alle pragtpræstationer leveret med sikker hånd.

Trods de mange sammenligninger er Uzi & Ari helt sin egen, og ‘Headworms’ er et fabelagtigt flot album fra et band, der har stået i skyggen alt for længe.