Cold War Kids – med døden hængende over hovedet

Det var lidt uklart for mig, hvad jeg helt præcist kunne forvente mig af californiske Cold War Kids, da jeg torsdag aften troppede op i Vega. Deres to år gamle debut ‘Robbers & Cowards’ var en tour de force i skramlet og sjælfuld indie-blues, der fortjent fik bandet på manges læber. Men på det just udsendte andet album ‘Loyalty to Loyalty’ virker det som om, sangene ikke rigtig letter, og der er lidt for langt mellem de helt oplagte højdepunkter.

Heldigvis gik der ikke længe, før det stod klart, at Cold War Kids er et helt andet bæst live end på album. Måske det sort/hvide foto af et skelet på bandets medbragte bagtæppe havde en indvirkning. I perioder spillede de i hvert fald med en energi og vitalitet, som havde de døden hængende over hovedet. Bandet lagde ud med den struttende klaverbasker ‘Every Valley Is Not a Lake’ fra det nye album og servede dernæst publikumsfavoritten ‘We Used to Vacation’ i en version, der flere gange var faretruende tæt på at kollapse. Herligt. I løbet af de fem kvarter koncerten varede, fik bandet på overbevisende vis slået fast, at nye sange som ‘Dreams Old Men Dream’, ‘Relief’ og ‘Welcome to the Occupation’ live er fuldt på højde med de bedste numre fra debuten.

I sidste ende var det dog ældre sager som ‘Hang Me Up to Dry’ og ‘Hospital Beds’, der fortjent høstede aftenens største bifald. Koncerten sluttede med en fabelagtig version af ‘Saint John’, der med raslende percussion og indstuderet slinger i valsen slog fast, at Cold War Kids er et band, der først for alvor folder vingerne ud, når de står på en scene.