Tim Christensen

Fem år. Så længe er det siden, Tim Christensen sidst lod høre fra sig. Men nu den tidligere grunge-yngling og nuværende nationalskjald-kandidat er klar med endnu en stribe forsøg at på indkredse og destillere det stof, som tidløse rock-evergreens er gjort af.

12 skud fra melodikanonen er det blevet til på hans tredje soloalbum, der bærer titlen ‘Superior’, ligesom singeforløberen der allerede har hærget de hjemlige radiobølger med velsmurte harmonier og skridsikker produktion. Albummet er som sine forgængere præg af en retro-rustik lyd – hvem sagde mellotron og trædeorgel? – der intet gør for at skjule sin stormende forelskelse i urklassisk poprock-sangsnedkeri. Og derfor er succesparameteret for albummet først og fremmest, om sangene er skruet ordentligt sammen og fungerer rent håndværksmæssigt.

Gør de så det? Både og. På det førnævnte titelnummer, den velturnerede ‘India’ og den sejt trækkende ‘Love Rear It’s Ugly Head’ spiller Tim Christensen med de musikalske muskler, så det efterfølgende er svært at ryste refrænerne af sig. Men til gengæld begiver han sig for ofte ud på ballade-vildspor, hvor balancen mellem sikker levering og sukkerchok tipper – eksempelvis på den drivende sentimentale ‘Song For Shelly’ og ‘Wonders of Wonder’, der er oppustet som en bryllupskage.

Summa summarum: Smeltede man som smør til tonerne af ‘Right Next to the Right One’, vil være man godt underholdt, men havde man forhåbninger om, at Christensen denne gang kaldte en spade for en spade, så er albummet lidt for kalorielet.