Cat Power

Musik skal høres på vinyl. Det er Chan Marshall, der også kalder sig selv Cat Power, og jeg rørende enige om. Derfor udkommer denne ep kun som vinyl, og i noget labert som en dobbelt 10″. Ligesom hendes forrige udspil ‘Jukebox’ er der tale om coverversioner, og da to af disse oprindeligt blev annonceret på albummets trackliste, er det nærliggende at tænke, at der er tale om outtakes.

 

Cat Power er en fænomenal fortolker af andres numre, og dette aspekt fylder efterhånden en del i hendes diskografi. Der ligger nærmest en terapeutisk dimension i det, som om det giver sjælefred gå under huden med andres sange.  Det er nemlig et komplekst foretagende hun trisser ud i, for hun giver sig i kast med pænt vanskelige sange. Det kræver ligesom sit at træde i fodsporene af folk som James Carr Jr., Aretha Franklin og Flying Burrito Brothers, der ligeledes har fortolket ‘Dark End of the treet’.

 

Marshall synger stadig utrolig flot, og hun kunne næppe have et bedre band bag sig, men alligevel er det svært at komme helt op at ringe over disse nydelige versioner, når man ved, hvor farlig katten tidligere har været på ‘Moon Pix’ og ‘The Greatest’. Af de seks numre er det især de to coverversioner af rockgrupperne Creedence Clearwater Revivals ‘Fortunate Son’ og Fairport Conventions ‘Who Knows Where the Time Goes’, der lyser op. 

Cat Power. 'Dark End of the Street'. Album. Matador/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af