Miles Benjamin Anthony Robinson

Man undres: Hvordan kan denne sælsomme 25-årige singer/songwriter skrive sange, som trak han på adskillige livs stofmisbrug, skilsmisser, alkohol og livslede. Miles Benjamin Anthony Robinson leger ikke med beardfolkens venlige og melankolske toner men tilbyder hærværk og destruktion på sit selvbetitlede debutalbum. Det er ondt, og det er ualmindeligt godt.

Livstræt og kynisk som en gammel dranker og utilpasset som en adfærdsvanskelig teenager. Sådan lyder den unge sanger på sin debut – en samling skæringer som på en gang er inderlige, desperate og kyniske. En meget lidt produceret produktion, snarere spillet frem med en skramlet guitarbåren lyd, kendetegner den virkelig skarpt skårne skive, som går lige i eksistensen på selv den mest kyniske rockanmelder.

Hele albummet er gennemsyret af en slags eksistentiel klaustrofobi, som Robinson overbevisende får slået fast med sine skrabede, næsten banale og dog fuldstændig krystalklare tekstunivers. »I’m not sure that I want to stay alive / it’s so expensive, it’s cheap to die«, synger han skingert på pladens andet nummer ‘The Debtor’. Og på førstesinglen og albummets højdepunkt ‘Buriedfed’ handler det om Robinsons egen død og begravelse. Der er noget ondt og noget misantropisk over denne måde at forstå verden på, som Robinsons stærke tekster og melodier rammer lige på kornet.