Kings of Leon – konger kan også blive trætte
Det kan ikke blive stort nok for Kings of Leon. Stylet som et rock’n’roll-boyband for det nye årtusinde entrede de scenen i KB Hallen til et buldrende pompøst opera-crescendo. Og publikum i den totalt udsolgte sportshal tog da også imod de fire sydstatsknægte, som havde de vitterligt blåt blod i årerne.
Ballet blev sparket i gang med den tonstunge ‘Crawl’ fra det nyeste album ‘Only by the Night’. Kort efter slog drengene gnister med den sprælske ‘My Party’ og fik hallen til at vibrere faretruende med den intense mastodont ‘Closer’.
Men herefter var det som om, luften gik en smule af ballonen. Lidt for mange sødsuppeballader og et par gamle sange, hvis mere rå garagelyd havde passet bedre i en lavloftet rockklub. Bandet fik dog vendt skuden med publikumsfavoritten ‘Sex on Fire’, som fremstod som et sandsynligt bud på, hvordan U2 ville have lydt, hvis Bono gik mere op i at score damer end verdensfred.
Undervejs fortalte den som altid velsyngende Caleb Followill, at koncerten blot var en opvarmning til noget større senere på året, og udsigten til en mulig Roskilde-optræden fik salen til at gå amok i et kollektivt jubelbrøl. Han beklagede herefter, at bandet var lidt trætte efter 18 timer i fly, hvilket forklarede hvorfor specielt guitaristen Matthew Followill havde virket ret uoplagt gennem det meste af koncerten.
Det var således først til allersidst, da de leverede en sprængfarlig tretrinsraket bestående af ‘Knocked Up’, ‘Charmer’ og ‘Black Thumbnail’, at Kings Of Leon for alvor fik vist, hvorfor de betragtes som et af tidens allerstørste rockbands. Ærgerligt at de ikke mønstrede samme energi og determination gennem hele koncerten. Men konger har som bekendt også brug for søvn en gang i mellem.
