Transmission Low

Du skal have et højt kondital for at følge de albumdebuterende drenge i Transmission Low. Det er rock’n’roll tilsat electro, punk, rave, tysker-trash og en energiudladning, der får dit lokale elværk til at ligne en hamster i en trædemølle. Transmission Low har med andre ord rettet periskopet mod dansegulvet og skyder med eksplosive energibomber, som nok skal sætte brand i danske klubber og koncertsteder.

Københavnerbandets debut sveder af spillelyst, og alle ti numre giver fingeren til konformitet i sin testosteronfrådende opfordring til rebelfest. Der er halsbrækkende tæsk på alle instrumenter, og forsanger Less’ bastante stemme supplerer det fandenivoldske udtryk perfekt. Det er hverken originalt eller revolutionerende, men brugen af lynende guitarriff, synthflader og hidsige trommer er hamrende effektivt.

Tranmission Lows styrke er dog også deres svaghed. Selvom de forsøger at tøjle deres kræfter, er tempoet så højt, at numrene smelter sammen, og mælkesyren indfinder sig i benene. Energien bliver enerverende og holdbarheden i albummet siver ud. Transmission Low er så forhippet på euforisk rockfest med speederen i bund, at ‘Trash Disco’ i længden bliver endimensionel og uden nævneværdig variation. Det er synd, for der er potentiale bag gruppens massive mur af ren og tordnende rockenergi.

Men hvis du i løbet af sommeren får trang til en sveddryppende, dyster støjfest, så er Transmission Low med sin jordskælvs-electrorock leverandør af den. For få andre end de tre herre forstår at antænde et dansegulv så selvsikkert.