Julian Plenti

Interpol har siden deres debut været kendetegnet ved en nærmest klinisk stramhed i arrangementer og instrumentering: Da et orgel pludselig spillede en bærende rolle i åbningsnummeret på bandets andet album ‘Antics’, var det således en lille revolution i Interpol-land. For nogle er denne stramhed Interpols raison d’etre – for andre har den udviklet sig til en spændetrøje, der med tiden har gjort bandet lidt for satte og forudsigelige.

Derfor er det med både spænding og ængstelse, man lytter til forsanger Paul Banks’ soloalbum under pseudonymet Julian Plenti. For spørgsmålet er, om manden kan vriste sig fri af bandets spændetrøje?

Numre som ‘Only If You Run’ og ‘Games For Days’ er monumentale rocknumre, som ligeså vel kunne have været udgivet i Interpol-regi. Bevares, numrene er rigtig gode, men de viser os trods alt ikke nye sider af forsangeren. Men på resten af albummet forlader Banks heldigvis sin tryghedszone. Titelnummeret er eksempelvis en smukt rugende sag, bygget op omkring akustiske guitar-arpeggioer, strygere og klaver.

Netop strygere og klaver spiller sammen med små elektroniske detaljer en fremtrædende rolle på mange af albummets skæringer. Specielt på sange som den kontrabasbårne ‘No Chance Survival’, ‘Girl on the Sporting News’ og ‘Fly As You Might’s labyrintiske guitarer udviser Banks både vilje og evne til at overraske og genopfinde sig selv i nye rammer. Pladen er meget ambitiøs, og i de momenter, hvor ambitionerne indfries, er den en stor fornøjelse.