Toy Fight

Toy Fight er et kulørt fransk musikerkollektiv, som har levet en lidt omtumlet tilværelse i det parisiske musikermiljø. Herfra er Toy Fight så kommet ud over rampen med deres andet album ‘Peplum’. Desværre er resultatet skuffende.

Albummet byder på masser af uskyldig og naiv musik, klimpret igennem diverse strengeinstrumenter og skåret i helt simple og enkle arrangementer. Udtrykket er primært akustisk og vil flere steder gerne flirte med det mere psykedeliske. Og det er der ikke spor i vejen med. Der er egentlig heller intet i vejen med tekstuniverset, som ikke lægger skjul på, at engelsk ikke er Toy Fights førstesprog, og derfor skærer gruppen både hjørner og kanter af ordene med en tyk og charmerende fransk accent.

Det starter også glimrende med bredsider af akustiske akkorder og falset kor på ‘Where the Avalanches Are’. Her gynger det hele glædeligt. Men glæden varer ikke længe. Allerede på ‘Your Own Fireworks’ er det som om, Toy Fight rent melodisk krøller sig unødigt meget sammen. Som om at bandets stramme snøresko peger for meget indad. Musik skal ikke skrives for publikum, men de er gode at have som målestok en gang imellem.

Problemet er, at der ud af 16 tracks kun er tre, som rigtigt sætter sig fast. Det førnævnte åbningsnummer ‘Where the Avalanches Are’, ‘Drum Drum Boy’ og duetten ‘Tiffany’. Resten af albummet indeholder simpelthen ikke det, der skal til for at skille Toy Fight ud fra klaserne af top hippe, bløde og skæggede bands. Hertil er konkurrencen fra åndsfæller som Grizzly Bear bare for hård for tiden.