Kid Cudi

Man kan roligt sige, at forventningerne til Cleveland-rapperens debutalbum har været skruet helt op til månen. To spændende mixtapes, hvor det ene kastede kæmpehittet ‘Day N Nite’ af sig, gæsteoptræden på Kanye Wests album fra sidste år samt kontrakt med Wests selskab G.O.O.D. Music har fået blogverdenen til at koge over.  Og lykkeligvis for Kid Cudi skuffer han ikke på ‘Man on the Moon: The End of Day’, der er mørk, fængende og anderledes.

Den melankolske stener Kid Cudi synger ligeså meget, som han rapper, og især albummets første del med mareridtsstemning på ‘Solo, Dolo’ og sci-fi-synths, der indhyller ‘Heart of a Lion’, sidder lige i skabet. Commons behagelige fortællerstemme guider lytteren igennem albummets fem akter, hvilket er en sjov lille finurlighed, der dog ikke gør nogen forskel i det samlede billede.

Kid Cudi er sin egen, men han slipper på ingen måde uden om Kanye West-sammenligningerne. Fokus lægges konstant på de catchy omkvæd, og produktionerne lægger sig i forlængelse af den minimalistiske elektroniske lyd på ‘808s & Heartbreak’ – bare mere dystert. En tilpas mængde gæstevokaler fra MGMT, Chip Tha Ripper, Common og Kanye West stjæler ikke rampelyset fra hovedpersonen, der med debuten for alvor slår sit navn fast og kan påbegynde næste rakettrin ind i stjernehimlen.