Kitty Wu

Siden debutalbummet ‘Privacy’ fra 2001 har Kitty Wu været Danmarks uopdagede rockjuvel. Med melankolsk, indestængt og kontrastfyldt rock har de henrykket anmeldere og rockaffiniados, men de har aldrig formået at slå lydmuren ned til et bredt publikum. Bandets fjerde udgivelse bliver heller ikke albummet, der giver Kitty Wu et kommercielt gennembrud, til gengæld imponerer de atter som nogle af landets mest stilsikre og selvbevidste rockhåndværkere.

Mellem et melankolsk tekstunivers der cirkler om storbyens fremmedgørelse, og musik der pendler mellem kontrolleret rockraseri og svidende smerte, suges man på ‘Someone Was Here’ hurtigt ind på velkendt Kitty Wu-territorium. Her hersker de knugende og båndlagte følelser ved siden af rebelske og oprørske fuckfingre. Hvor Kitty Wu tidligere har krydret den dystre indierock med melodiske brudstykker, er ‘Someone Was Here’ dog mere fandenivoldsk rocket end tidligere udgivelser. Melodierne er trådt mere i baggrunden og frem træder i stedet et mere løssluppent band.

Således hvirvler Robert Lunds smertevokal sig næsten ind i en poetisk rockduet med en insisterende guitar i ‘Gold Chain’, den dystre bas i ‘Keyhole Nothing’ skaber rungende følelser, mens brutale guitarflader leger med korelementer over hele albummet. Det er forfriskende vildt, men fraværet af den rene melodi fjerner også det åbenlyse hitpotentiale.
‘Someone Was Here’ er ikke Kitty Wus bedste album. Det er solidt og glimrende, men de dystre, snigende og tungsindige indieperler, som kun Kitty Wu skærer dem, mangler på et ellers meget selvbevidst album.