Wye Oak

Makkerparret Andy Stack og Jenn Wasner følger med ‘The Knot’ i sporet på de senere års folk-inspirerede, amerikanske indierock. Hverken mere eller mindre. Det musikalske islæt læner sig ofte op ad Cat Powers ‘You Are Free’-periode, mens lyrikken tager afsæt i albummets titel, som skal illustrere den ‘knude’, menneskers relationer ifølge Wasner er bundet sammen i. Og opskriften er velkendt: Flager af forvrænget guitar, afdæmpede vers af varm og sårbar skønsang og den sporadiske pedal steel her og violin dér.

Men hvor det er så som så med originaliteten, blomstrer Stack og Wasners talent for den iørefaldende popsang, som afholder albummet fra at blive et ligegyldigt bekendtskab. ‘For Prayer’ og ‘Siamese’ er fine eksempler på Wye Oaks sans for den gode melodi, og ‘That I Do’ viser endda, at kreativiteten og originaliteten ikke er helt fraværende, da gruppen her formår at spice Wasners blide og uskyldige vokal op med en ellers manglende instrumental råhed. Og netop denne kombination mellem det bløde og det kantede kunne Wye Oak med fordel forsøge at udforske noget mere i fremtiden.

Kan man stille sig tilfreds med en omgang velproduceret, iørefaldende men forudsigelig indiepoprock, er Wye Oak ikke noget dårligt supplement til cd-hylden. Men kræver man et mere opfindsomt og eksperimenterende udtryk, bør man måske vente og se, hvad Baltimore-duoen finder på næste gang.