Giana Factory

Det er noget noir-labert over Giana Factorys musik. Som gløden fra nattens sidste cigaret ulmer de fire numre på københavner-gruppens debut-ep uden på noget tidspunkt at detonere. Og som en hengemt Humphrey Bogart-film emmer tonerne af forbudte længsler og brudte løfter.

Springet er stort fra det The Kills-klingende nummer ‘Go Bananas’, der sidste år sendte bandet på rundtur på radiobølgerne, til den stateligt sammenbidte sangskrivning, der demonstreres på ‘Bloody Game’. Og ja, rigtigt gættet: Titlen refererer til kærligheden og de velbeskrevne kvaler, der følger i slipstrømmen på lyst og hengivelse.

»You should cut up my vein / See if you find yourself in the blood stream«, synger gruppens tre kvindelige medlemmer med kølig unison på titelnummeret, mens tusmørkepoppen spreder sig med knitrende beats og en afmålt længselsfuld elguitar. Og på samme måder kredser ‘Melody Melody’, der runger af rastløs byvandring i aftenskumringen, den rytmeboks-bårne, nærmest dansable ‘Trippin” og den stoisk rolige ‘Heart Thief’ om knas på kærlighedslinjen.

Det lyder måske traurigt og en anelse morbidt. Men selvom grundtonen på ep’en både strejfer det fatalistiske og melankolske, så glider de bitre tekstpiller ned som søde drops takket været Giana Factorys udsøgte melodisans og en sitrende detaljeret produktion, der bugner af små sjove, innovativt kildrende lyddetaljer. Og netop derfor ender gruppens kuldslåede udladning forunderligt nok som en yderst opløftende lytteoplevelse.