Mikael Simpson & Sølvstorm – et perfekt match
Det kunne næsten ikke gå galt. Mikael Simpson havde på en råkold oktoberaften linet hele to koncerter op i Nørrebros Teater. Først en halv time i selskab med renæssancemanden Jørgen Leth flankeret af Frithjof Toksvig, Kasper Tranberg og Henrik Vibskov. Derefter en fuldlængdekoncert med hovedpersonen selv bakket op af sit faste band Sølvstorm. Simpsons blåtonede storby-dub lægger ikke ligefrem op til ekstatisk fællesdans, så teatersalen med det siddende publikum virkede på forhånd som de perfekte rammer for hele seancen.
I første del af koncerten var hovedpersonen uden sammenligning Jørgen Leth, der siddende i en gammel, grøn sofa midt på scenen reciterede højdepunkter fra ’Vi Sidder Bare Her’. Her dannede Leths velkendte, lettere nasale diktion smukt parløb med Kasper Tranbergs støvede fraser på trompeten. Et par enkelte sange, der ikke fandt vej til albummet, blev der også plads til. Ingen kan som Leth dreje nostalgisk klingende poesi ud linjer om stegte sild, stuvede kartofler og syltede agurker. Det fungerede formidabelt.
Efter en halv times pause var det tid til hovedretten. Her tog Simpson naturligt nok selv teten, og viste sig som en showmand, der kunne få hele salen til at grine mellem numrene og samtidig levere den indlevelse, som de overvejende introverte og følsomme sange lægger op til. Ved sin side havde han sin partner-in-crime, Trentemøller, der med stemningsfulde synth-flader var med til at give det utroligt velspillende Sølvstorm ekstra tyngde og dynamik.
Kun lidt problemer med dårlig lyd, da Simpson mod slutningen skulle spille ‘Narkokys’ uden bandet, forhindrede den helt store hjemmebanesejr. Men det er småting, som ikke vil stå tilbage, når det store regnskab skal gøres op. »Er I okay? Er I okay indeni?«, sang manden i midten til sidst. Og til det var der kun ét at svare: »Ja. Og så i den grad«.
