Miles Benjamin Anthony Robinson

Miles Benjamin Anthony Robinsons vigtigste instrument er uden tvivl hans skingre og blødende stemme, som udtrykker sig både gennem hæs, skrøbelig sang, hviskende tale og skingre primalskrig. Og ligesom på den selvbetitlede 2008-debut er den mørke sangskrivning om eksistens på kanten af afgrunden stadig det ubetingede tematiske omdrejningspunkt.

Den sammenbidte troubadour fra Brooklyn fastbinder igen lytteren med historier om liv, der falder fra hinanden og kun lige akkurat holdes sammen af den musik, som formidler det. MBR bliver assisteret af Kyp Malone fra TV on the Radio, som også har drejet på knapperne på ‘Summer of Fear’, modsat på debutalbummet hvor Chris Taylor fra Grizzly Bear sad i producerstolen.

Men produktionen er langt mere rafineret end på den meget skramlede debut. De metalliske trommer har fået meget mere krop, og hertil kommer det lyse kor af kvindestemmer, som på albummets smukkeste skæring ‘Summer of Fear Pt. 1’ akkompagnerer Robinsons stemme. Typisk for MBAR’s sange kulminerer den mod slut i en voldsom og intens energiudladning af desperation og afsavn.

Vi har her at gøre med et album, der ligger i forlængelse af både fuldskægsrocken og de senere års Brooklyn-eksperimenter, men Miles Benjamin Anthony Robinson er ikke artschool graduate og tilhører ikke vefungerende amerikansk middelklasse. Han repræsenterer genkomsten af den problematiske og dysfunktionelle kunstnerskikkelse, som ikke har fuldskæg, ikke er flink mod børn og bandkammerater. Men som er ensom, hadsk og ond i sulet. Heri ligger en pæn del af fascinationen af denne unge sangskriver.