Neon Indian – syrepop i decembermørket
Psykedeliske poptoner og et intimt spillested midt i Nørrebros minefelt lod til at være de perfekte rammer for et brag af en koncert med Alan Palomo aka Neon Indian.
For opmærksomheden omkring den korte, krølhårede mand har været stor, siden han efter megen omtale i blogosfæren udgav debutalbummet ‘Psychic Chasms’ tidligere i år med store roser til følge. Og sandsynligvis af den grund var det et talstærkt publikum, der denne decembernat var mødt op på Rust, hvor det dog også stod klart fra starten, at den billige indgang havde lokket meget andet end koncertgængere til.
Flere havde måske nok forventet en fest, tidspunkt, spillested og gennemsnitlig promille taget i betragtning. Men kom man for det, blev man nok skuffet. For hverken det danseindbydende trommebeat i ‘6669 (I Don’t Know If You Know)’ eller det gåsehudsfremkaldende lydinferno i slutningen af hittet ‘Deadbeat Summer’ kunne fremkalde meget mere end et par anerkendende hovedvrik hist og her. En lidt sløret vokal og en til tider uklar guitar var dog kun mindre forstyrrelser under koncerten, hvor bandet ellers serverede sangene på fornem vis og ydermere skabte fin sammenhæng i sættet ved hjælp af små, skæve intermezzoer mellem numrene.
Om psykedeliske stoffer skulle have været involveret – det plejer de i følge Palomo at være, når han spiller et nyt sted – er ikke til at sige. Præstationen af den sympatiske forsanger og hans liveband var da generelt også af høj standard, men den helt store forløsning kom bare aldrig.
