Midlake – for mange sløve ballader
Lad mig vende tingene på hovedet og begynde med konklusionen: Midlake er et fremragende liveband. Deres sammenspil er sublimt, og forsanger Tim Smiths plagede vokal er fantastisk, når han leverer sine fortællinger om gamle dage i pagt med naturen.
Amager Bio udgjorde som altid en fin lydkulisse, selvom det sædvanlige clash mellem et feststemt fredagspublikum og et band, der ikke altid spillede 110 dB, var uundgåeligt. Med ikke mindre end syv mand på scenen – heraf fire guitarister – fremstod lyden både varm og skarp, om end Smiths vokal enkelte gange druknede i guitarsuppen.
Ikke overraskende modtog ‘Roscoe’ aftenens største bifald, og det nummer var såmænd alene grund nok til at betale for billetten. Men også ‘Head Home’ og den rytmisk interessante ‘Core of Nature’ fra det nye album begejstrede publikum. Fælles for alle tre numre er, at tempoet er nogenlunde højt, og derfor hævede de sig over de ofte lidt søvndyssende ballader, der ellers dominerede koncerten.
Og det var netop det, der forhindrede koncerten i at komme helt op at ringe: Når nu bandet er så gode til numre med lidt hurtigere drive, kan det undre, at de insisterer på at spille så mange af disse sløve ballader, som ‘The Courage of Others’ er proppet med. Eller som min højlydte sidemand sammenfattede det: »Det er god søndagsmusik, og det er god kneppemusik, men hold kæft hvor er det kedeligt!« Jeg må desværre give ham ret et stykke ad vejen.
