Autechre – technofest i koncerthuset

Det er tilsyneladende blevet en del af et eller andet ungt, hipt kulturelt dannelsesideal, at man har set en Autechre-koncert, på samme måde som man helst skal (eller i hvert fald engang skulle) have læst mindst én af Dostojevskis store romaner, set et par Shakespeare-stykker og den slags. Således var stemningen i DR’s Koncerthus højtidelig, grænsende til det andægtige.

Indledningen på arrangementet var, med en anonym opvarmnings-dj og et lidt skuffende sæt fra noise-ikonet Russell Haswell, sløv. Men så meget større var forløsningen, da al lys i salen blev slukket, volumen fik et nøk op, og Autechre gik på, for hold da kæft hvor de til gengæld viste, hvor skabet skulle stå.

Det blev til cirka en times fuldstændig kompromisløs maskinmusik af muterede udgaver af drum’n’bass, electro og klassisk IDM i et for det meste hæsblæsende tempo. Det var mere potent rave og færre melodier end på deres seneste album, men det blev det absolut ikke mindre vitalt af. Hvis man skal kritisere koncerten for noget, må det være, at den var for kort.

Lyden var oven i købet fremragende, og det hele var særdeles professionelt afviklet. Karakteren af arrangementet gjorde desværre, at der aldrig for alvor blevet ravet i publikumsrækkerne, men det lagde man på den anden side ikke rigtig mærke til i mørket.