Lali Puna

Engang var det nyt og spændende, når musikere dristede sig til at blande elektroniske elementer ind i de mere traditionelt rockede eller poppede sangstrukturer. Bands som The Notwist og Lali Puna var ‘talk of the town’ og lagde sammen med en håndfuld andre bands lyd til genrebetegnelsen indietronica.

Meget musikalsk vand er flydt under broen siden da, og nu er det mere reglen end undtagelsen, at MacBook’en er fast bestanddel af et musikalsk setup på lige fod med guitar, mikrofon og keyboard. Det afholder dog ikke indietronicaens pionerer fra at arbejde ufortrødent videre med musikken. The Notwist slipper fremragende fra det, mens Lali Puna nok skulle have stoppet, mens legen var god.

Fra de banebrydende plader ‘Tridecoder’ og ‘Faking the Books’ er stort set kun bevaret det gennemgående kølige udtryk og Valerie Trebeljahrs luftige vokal. Til gengæld er de gode melodier, eksperimenterende elementer og fascinerende lydmanipulationer ofret til fordel for en omgang fesen og fantasiløs electropop. Enkelte steder anes interessante tanker, som det skæve atonale break i ‘Remember’ og den nærmest rap-agtige intro af Trebeljahr på ‘Move on’, men altid afløses ideen af den skabelon-agtige formel som trækker albummet dvask fremad.

Det er et decideret mysterium, hvorfor Lali Puna vælger at bryde fem års tavshed med denne sovepille af et album. Hvis klicheen om, at man ikke er bedre end sin sidste plade, holder vand, ser det sort ud for en af indietronicaens gudfædre.