Reflection Eternal

Vi er nogle, der har ventet rigtigt længe på dette album. Det er nemlig ti år siden, at Talib Kweli & Hi-Tek udsendte deres debut og seneste Reflection Eternal-skive, som i dag har klassikerstatus. Og selv om opfølgeren ikke når samme standard, viser veteranerne stadig, at de er væsentlige og vedkommende.

Makkerparret lader til hurtigt at have genfundet kemien og kampgejsten til at diske op med en ny omgang af deres karakteristisk samfundsbevidste og soulfyldte hiphop. Talib Kweli leverer livsbekræftende historier i øjenhøjde og æggende storpolitiske betragtninger, mens Hi-Tek træfsikkert bygger sine taktslag op og skaber rammerne med sin sprøde rytmebund.

Det var nok, hvad de fleste havde forventet, og så kan man jo hurtigt begynde at udpege fejl. Dem er der også et par stykker af, som den retro-corny ‘Midnight Hour’ og den klub-kiksede ‘Get Loose’. Men det tilgives hurtigt, når det suspekte staccato-beat buldrer på ‘Strangers’, når Kweli flyder skamløst ind og ud mellem en sjælfuld vokalsample på ‘In This World’, eller man hører den højambitiøse ‘Ballad of the Black Gold’, hvor komplekse konflikter, uprætentiøse rimerier og højt anlagt orkestrering går op i en højere enhed.

‘Revolutions Per Minute’ er hverken banebrydende eller breaking news fra Talib Kweli & Hi-Teks side, men de bruger bevidst virkemidler, som, de ved, er velfungerende. Godt håndværk benægter sig som bekendt aldrig – og god kemi forfalder åbenbart heller ikke. Men derfor behøver vi jo ikke vente ti år igen på nyt fra Reflection Eternal.