Serene-Maneesh – trommehindekneppende afslutningsbrag

Serena-Maneesh og Roskilde Festival har en flot fortid. I hvert fald hvis man var til stede, da nordmændene gav en magisk messe fredag nat på 2006-udgaven af festivalen.

Fire år senere havde støjrockerne fået æren af at sparke døren ind til Odeon-scenen, hvilket blev gjort med en vis bæven i knæene.

Starten var dog svimlende. Ti minutters svulmende guitarflader der på en bund af sitrende støj-loop og en dundrende effektiv bas løftede publikum helt op under teltdugen, langt væk fra den opmærksomhedskrævende sommersol. Men så ramte den bandanaklædte frontmand Emil Nikolaisen og resten af gruppen muren. Og de næste 40 minutter blev kun delvist ligeså dragende, med den funklende ‘Drive Me Home the Lonely Nights’ som højdepunktet.

Men så skete det forunderlige: Ti minutter før slutfløjtet krævede bandet igen ens opmærksomhed med et gigantisk trommehindekneppende afslutningsbrag, hvor den hvide støj stod ned i stænger, og en goofy ven af bandet leverede underholdende show-dans, mens Nikolaisen kastede rundt med den seksstrengede, kælede for forstærkeren og hoppede en tur ned i fotograven. Så nej, det var bestemt en ujævn oplevelse. Men for den episke start og slutning rager Serena-Maneesh den fjerde stjerne til sig.