Curren$y

»We should all feel ashamed of ourselves for liking this fucking song«, har komikeren Chris Rock en gang sagt om Lil Jons temmelig eksplicitte og lidet finkulturelle hyldest til kønsakten på ‘Get Low’. Man kan så kun gisne om, hvad Rock ville mene om Curren$y.

For én ting er, at New Orleans-rapperen, ligesom Lil Jon og mange af de øvrige sydstatsbaserede hiphop-kolleger, bader i doven og dekadent ‘guns-money-hoes’-terminologi, men når han samtidig lægger sit næsten nedladent selvbevidste flow hen over en stribe underligt low budget-lydende og diskante beats, så kommer ‘Pilot Talk’ umiddelbart til at lyde både barnligt og afstumpet.

Men selv om Curren$y ikke ligefrem leverer noget elskværdigt førsteindtryk, kan man alligevel ikke undgå at fascineres lidt. Bag den opblæste facade gemmer der sig nemlig en kunstner med sin helt egen levering, der nok er pakket ind i en al for tyk attitude, men som når det lykkes (‘Roasted’ og ‘The Day’ med Mos Def og Jay Electronica) går fra at være både frastødende, fladpandet og umusikalsk til at blive en kæk og nicheskabende hardcore rapper.

Kvaliteten ligger derfor i det indledningsvist usynlige lag af originalitet og glimt i øjet, der gemmer sig bag alle de genremæssige trivialiteter. Lykkes det ikke at få skrabet dem til side, fremstår Curren$y derimod kvalmende og pubertær. Mon ikke Chris Rock ville være enig?