Band of Horses – kød- og kartoffelrock til folket
Næste kapitel i romancen mellem Band of Horses og Danmark udspillede sig på et proppet Voxhall, faktisk havde koncerten været udsolgt i flere måneder. Bandets popularitet er forståelig, for i en kompleks verden spiller de ukompliceret kød- og kartoffelrock med inspiration fra Neil Young og Jayhawks, der formår at krydse aldersbarrier, selv om de endnu har til gode at nå de to forbilleder til sokkeholderne. Og hvis man havde forventet et mylder af indiekids til koncerten, blev man skuffet. I stedet fandt man en blanding af alle aldre.
Som var det endnu en dag på jobbet, åbnede bandet uanfægtet med balladen ‘Infinite Arms’. En mystisk start da det netop er et nummer, der viser Band of Horses fra deres mest faretruende anonyme side. Samtidigt var der lydproblemer, og publikum virkede også helt konfust. Og først fire-fem sange inde i koncerten fik bandet for hul igennem med ‘Great Salt Lake’ fra debutalbummet.
Her efter fulgte den for bandet usædvanlig tempofyldte ‘NW Apt.’, og sangen der åbnede kærlighedsforholdet til bandet i Danmark: ‘Is There a Ghost?’. Her fra var bandet langt mere i deres es, og vi blev heller ikke snydt for en fin udgave af en anden favorit ‘The Funeral’. Hvad vi derimod blev snydt for var den smukke ‘Detlef Schrempf’, som for undertegnede står som bandet hidtidige højdepunkt.
Tilbage stod man med indtrykket af en solid professionel koncert, der indimellem tangerede det småkedelige. Men så igen: Vi var jo også i selskab med et band, der formår at gøre det småkedelige til en underholdende dyd.
