Junip

Sideløbende med José Gonzáles’ strålende solokarriere har han af og til fundet tid til de gamle venner Tobias Winterkorn (trommer) og Elias Araya (keyboard) i gruppen Junip. Hidtil er det blot blevet til et par ep’er, men nu kommer altså gruppens første fuldlængde-album ‘Fields’.

Det lyder jo som godt nyt for dem, der måtte mene, at Gonzáles allerede har udforsket sit lavmælte sarte udtryk så rigeligt som solist.  Men selv om der er nye boller på Gonzáles-suppen, er gentagelserne tilsyneladende stadigvæk hans største passion. Som i afslutningen på ‘Always’ der kører helt hypnotisk i ring. Gonzáles kan lide den melankolske tomgang. Det er fint nok, så længe man looper det sublime. Men på ‘Fields’ er det nærmere gentagelsen af det jævne, der dominerer. 

Af og til lykkes Junip med en særlig indestængt og rastløs energi, som i den lavmælte ‘Howl’ der med et stramt trommebeat og velplacerede slag på noget, der lyder som glas, bliver til en minimalistisk lille rockting.

Bandet tilføjer dog generelt ikke for alvor sangerens udtryk noget ekstra. Snarere kan man have den anke, at Gonzáles’ sarte stemme kommer stærkest til udtryk solo og ikke i større selskaber. Tænk hvis Gonzáles allerede har peaket i de fine coverversioner, der skabte hans musikalske karriere.