Nicki Minaj

For omtrent et års tid siden begyndte en ung og hidtil ukendt dame at stikke næsen frem, når flere af hiphoppens tunge drenge var i studiet. Nicki Minaj var navnet, og med sit enestående talent for lige dele hård rap og strømlinet pop løftede hun straks en anseelig mængde øjenbryn i både hiphop- og r’n’b-kredse.

Det er derfor med en sund portion hype på bagsmækken, at hun smider sit debutalbum på gaden, og den slags er som bekendt altid svært at slås med.

Armbevægelserne er der dog ikke noget i vejen med. Queens-rapperen er mildest talt ikke blottet for selvtillid, og selv om det vel nærmest kan betegnes som genretypisk, er der alligevel en snert mere troværdighed i Minaj. Som et vaskeægte produkt af Young Money-slænget er der dømt ultra-synth og spandevis af trommemaskiner, men de lidt klistrede produktioner passer som sådan perfekt til Minajs kombination af hardcore-rap og lyserød tøsepop.

Værre bliver det straks, når det imponerende store kendis-netværk skal hjælpe til. Den største elefant i glasbutikken er Natasha Bedingfield på ‘Last Chance’, mens Will.I.Am nok også burde have holdt sine sukkerpoppede ‘hiphop’-fornemmelser langt væk fra en kunstner, som rent faktisk har et flow. Heldigvis kommer Eminem Nicki Minaj til undsætning på den obskure og beskidte, men fabelagtige ‘Roman’s Revenge’.

En fin debut, men der er uden tvivl mere i hiphoppens nye femme fatale.