Odense Assholes

I et svagt øjeblik kan man tvinges til at trække på smilebåndet og grine af modet og den uhørte mangel på politisk korrekthed, som Odense Assholes altid har stået for og nu samler op på. Men med ét rammes man af et livsafkræftende omkvæd som for eksempel på ‘Bøsser bløder lyserødt’. Ingen kommentarer. De lader i hvert fald deres lyriske evner begrænse sig til tarvelige udsagn som eksempelvis: »Narrefisser skal onanere med en motorsav«.

Det er tydeligt, at gruppen med overlæg afprøver grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige, men deres kultstatus og enorme fanskare skal i høj grad tilskrives deres insisterende og pågående produktioner, som effektivt beordrer én til at rokke med hovedet – for nogle mod egen vilje. Om man kan lide det afhænger uden tvivl af lytterens selvbillede, abstraktionsevne og humoristiske formåen. Som pladen rumler ud, undrer man sig i hvert fald over uoverensstemmelsen mellem deres evner og smag. Det må have krævet en umådelig koncentration at sammensmelte de tåkrummende rim, som konsekvent holder sig til temaet: ‘Kællinger, våben og stoffer’, med den ellers potente produktion. Mage til dødfødt koncept skal man lede længe efter.

Odense Assholes eller »O A!«, som der konstant bliver skrålet ud af højtalerne, deler helt sikkert vandene. Nogle vil glædes over karriere-opsamlingen om fisse, druk og kællinger, andre over gruppens bebudede tilbagetrækning, mens de pinligt berørt ryster på hovedet.