Marwan

Med Marwans debutalbum ‘P.E.R.K.E.R.’ fik landets andengenerationsindvandrere pludselig en stemme, som havde saft og gennemslagskraft nok til at nå den bredere befolkning. Det var nyt på den politiske måde, spændende på den provokerende måde, men også klichéfyldt på den problematiske måde.

Heldigvis har den århusianske rapper droppet det bevidst provokerende image og de (værste) påtagede gangster-attituder til fordel for en mere moden og eftertænksom stil på sin anden skive, som slet og simpelt hedder ‘Mennesker’. Og med udgangspunkt i netop mennesker sætter Marwan fint fokus på det varige i livet som familie, følelser og fremmedhad. De to sidstnævnte forenes fremragende på den næsten primitivt pulserende, men effektive energiudladning ‘Korrupte politi’.

Men selv om de høje ambitioner og gode intentioner er til stede, er der som oftest for langt mellem, at det lykkes – og for kort mellem kikserne. Marwan har stadig svært ved at styre uden om de tekstlige klicheer og slynger om sig med forudsigelige og forfladigende formuleringer, som »vi er alle sammen mennesker, men ikke alle er menneskelige«, og »vi passer smukt sammen som en blomst i en vase«.

De mangelfulde sprogblomster får heller ikke meget modspil af de blødt bølgende og boblende beats, hvor synth, strygere og stemningsklange langt hen ad vejen bare akkompagnerer Marwan og hans træge og utrænede flow. Derfor sidder man lidt med samme indtryk som efter debuten: Det er relevant, men stadig klichéfyldt.