Me and My Army

Den svenske stjerneproducer Andreas Kleerup tog fusen på mange, da han i slutningen af sidste år pludselig sprang ud som ankermand bag projektet Me and My Army, hvis musikalske udtryk havde langt mere til fælles med skægget, amerikansk indiefolk end med den dansable popmusik, som man ellers er forvent med fra svenskens hænder. Dengang blev det til en ep med fem styks blandede bolsjer, der ikke smagte af meget, og nu er de så klar med et debutalbum.

Og man kan skam ikke klandre det blå/gule crew for at have været specielt flittige eller særlig innovative. Samtlige fem numre fra sidste års ep bliver genbrugt, hvilket ville kunne forsvares, hvis nu der rent faktisk var tale om langtidsholdbar sangskrivning. Men ikke når der som her er lidt for langt mellem snapsene, og man må lede med lys og lygte efter det uimodståelige popsnedkeri, som vores broderfolk ellers er så fermt til.

Her er det egentlig kun den luftige popbasker ‘Chemicals’, der har en smule drive og viser lidt tænder. Men det ændrer ikke på, at de ophidsende øjeblikke er seriøst underrepræsenteret, og det virker som om Me and My Army alt for sjældent vil lytteren mere og andet end at fungere som anonymt soundtrack til, når cappuccinoen bliver skyllet ned i selskab med vennerne på en kedelig og tilfældig café.