Kings of Dark Disco

Efter at have huseret i undergrunden og fået en fod ind på P3 er den aarhusiansk/københavnske kvartet klar med deres debutalbum, der kan beskrives med en sætning: Hvis porno var musik, ville det lyde sådan her.

Med filosofien ‘If it’s not a slogan – it’s not worth singing’ er scenen sat for deres dekadente og dansevenlige synthpop. Bevæbnet til tænderne med gamle analoge synthesizere, trommemaskiner og discobuldrende bas sender KOD lytteren ud på et kosmisk dansegulv, hvor melodier i nossehøjde ager nænsomt for dernæst at sparke hårdt og brutalt igennem.

Og hold kæft hvor er det sjovt. Det er næsten umuligt ikke at trække på smilebåndet, når vocoderen på ‘Libido’ indtræder og det tæske flabede ‘na-na-na’-stykke på ‘Faster Kill Kill Kill’. Guilty pleasure-potentiale er der masser af, men desværre bliver opskriften noget udvandet, og når opfindsomheden kommer til kort, forsvinder charmen. Og selv om KOD går til ekstremerne, har de stadigvæk svært ved at træde ud ad skyggen af grupper som Cut Copy, Midnight Juggernauts og 80’er-koryfæerne New Order.

Heldigvis tømmer de rygsækken for idoler på den ny-opshinede version af ‘Corps De Ballet’, der trods sin lange levetid stadigvæk sparker røv og viser, at de dekandente discokonger har format til noget større.