Parts & Labor

Med inspiration fra punkede og støjende Fugazi og Wire, matematikrockerne i Battles samt motoriske og progressive Neu! er det de store drenge, Parts & Labor læner sig op ad på ‘Constant Future’. Men de formår det desværre ikke at leve helt op til forbillederne, selv om Brooklyn-trioens femte langspiller da byder på et par rigtig gode numre.

På pladens 39 minutter fræser gruppen igennem 12 crescendo-spækkede noisepop-sange, der på skift rutsjer igennem grå grødmasser og farverige eksplosioner ved brug af skærende synthflader, tight trommerytmer og distortede guitarriff. Og det er jo egentlig alt sammen glimrende. Men desværre har Dan Friel og B.J. Warshaw deres kvaler, når vokalen skal prøve at hamle op med de instrumentale og farverige crescendo-eksplosioner, og man kunne ønske, at de havde skelet lidt mere til bysbørnene i Fang Island og Battles, som ofte holder vokalbidragene på et minimum.

Vokalen – specielt når der synges solo – bliver for monoton, og fraseringer er der ikke mange af. Derfor kommer den lidt dovne ‘Rest’ til at fremstå som pladens bedste skæring, fordi der her er et afstemt forhold mellem sangen og musikken. Næsten underforstået, så går det noget bedre, når Friel og Warshaw hjælpes ad med vokalharmonier i ‘Skin and Bones’ og ‘Hurricane’, som er med til at sminke de ellers middelmådige sangtalenter. Resten af sangene er lidt hit-and-miss.