Daedelus

Daedelus’ nye album er en heksegryde af intense synthmelodier, krydrede breakbeats og stærke vokalbidrag. Bagmanden Alfred Darlington opererer inden for den del af electronica-genren, hvor klassiske free jazz-værdier om total musikalsk frihed hersker enevældigt. Tænk bare på Flying Lotus’ seneste udgivelser.

Dogmet er indlysende: Ingen regler udover at alle regler skal overtrædes. Derfor skal man som lytter affinde sig med, at man i et hastigt tempo rives rundt mellem stram house, komplicerede trommebreaks og atmosfæriske melodier. Om nødvendigt kan man søge tryghed hos gæstesangerne, der har tjansen som loyale ledsagere i de drømmeagtige tåger. Eksempler herpå er den mystiske ‘Penny Loafers’ og den dansable karnevalshouse på ‘What Can You Do’. Her kredser musikken elegant om vokalen, som binder det hele sammen.

Det virker klart bedst, når Daedelus, snarere med respektfuld fandenivoldskhed end kold kynisme, kreerer musikalske gadekryds og folder én fokuseret idé ud af gangen. Allerbedst lykkes det på synth-symfonien ‘Suit Yourself’, den housede ‘Tailor-Made’ og den buldrende og psykedeliske ‘Overwhelmed’ med soulcrooneren Bilal.

Men som altid, når der insisteres på at afsøge nye territorier, er der risiko for, at ideerne tager overhånd og mudrer resultatet til. Af den grund kobles man til tider af de hektiske lydcollager og mange melodistumper og må se i øjnene, at man er fortabt. Men når man kan følge med, så fungerer Daedelus’ rumsterende eksperimenter rigtig godt.