Darkness Falls – støvet pigerock
Pick-up scenen på Spot Festival minder mest om et overdimensioneret konfirmationstelt. I dag var de tungeknækkende, selvproducerede festsange dog afløst af støvet Tarantino-guitar og beskidte melodier. Med en Trentemøller-produceret firespors-ep og tre medbragte musikere i ryggen, var frontkvinderne Josephine Philip og Ina Lindgren klar til bevise, at piger også kan rocke.
Selv om Darkness Falls blev præsenteret som med tillægsordene ‘nyt’ og ‘friskt’, var der ingen begyndernerver at spore. Iklædt frynset sort jakke og knaldrød læbestift tog Danmarks indie-femme fatale Josephine Philip taktstokken fra start af. Hendes hjemsøgende, men samtidigt inciterende vokal lagde sig som et tungt tæppe ovenpå de, til start, afdæmpede sjælere. Desværre virkede de stille sange ikke til at trænge igennem til det muntre publikum, og omkring halvvejs, efter den smukke ‘Noise on the Line’, blev der skruet op for støjen.
En hårdtslående udvikling, der i den grad levede op til indspilningsstandarden, og visse steder overskred den. Efter en lang passage med støjæstetik, sluttede Darkness Falls af med feststemt spøgelsesrock på ‘Hey’, hvilket medførte fællesråb og rokkende hoveder i konfirmationsteltet. Og efter blot 35 minutter var det slut. En koncert der var kort, men kontrolleret. Heldigvis står der et nyt album for døren til efteråret, og forventningerne er forståeligt skruet i vejret.