- Syd For Solen overdrev ikke, da de kaldte det for deres bedste musikpakke til dato
- Han drak »fucking mange øl«, tog stoffer og havde »rigtig meget sex«. Men én ting tilgiver Sebastian Wegener aldrig sig selv for
- De bedste album, vi har hørt den seneste måned: Endelig (!) solodebuterer sidste medlem af savnet dansk trio
Gang Gang Dance
Hør hele albummet HER.
Med ‘Saint Dymphna’ begik Gang Gang Dance i 2008 et så fabelagtigt album, at det lige siden har virket som en urealistisk drøm, at der nogensinde ville komme en værdig efterfølger. Nu er det har ikke desto mindre. ‘Eye Contact’ forbinder nemlig i ligeså ubegribelig høj grad de helt umiddelbare popkvaliteter med altid velfungerende genre- og formeksperimenter.
Udgangspunktet er en elastisk og småpsykedelisk art pop-skabelon proppet med elementer fra et hav af normalt skarpt adskilte genrer og traditioner. På papiret burde den bryde sammen og være nødt til at ofre de iørefaldende melodiske kvaliteter i eksperimenternes navn, men det sker ikke en eneste gang. Newyorkerne når omkring alt fra UK funky, Bollywood-soundtracks, slibrig porno-r’n’b, vægtløs dream-pop, IDM og kinesisk folkemusik. Men samtlige genrespring er udført så elegant, at bandet aldrig er nødt til at gå på kompromis med de gode melodier.
På den måde er Gang Gang Dance endt med et helt unikt semielektronisk lydunivers, hvor trancedannende håndspillede tribalrytmer fungerer perfekt med acidbas, flimrende næsten Aphex Twin’ske synthkollager og Lizzi Bougatsos’ ekstremt særegne vokal, og hvor udfaldet af selv de mest radikale eksperimenter kan være lettilgængeligt. Kombinationen af eksperimenter og gode melodier er måske ikke ny. Men det er sandt for dyden sjældent, at de to ting går så fremragende hånd i hånd, og at man får begge dele i så rigelige mængder på ét og samme album.
Gang Gang Dance. 'Eye Contact'. Album. 4AD.