Kasper Bjørke

Klichéerne er ofte blevet hevet frem, når Kasper Bjørke er blevet beskrevet. Men hvor de ofte har været overfladiske, har Bjørke selv altid leveret imponerende kvalitet. For dj-scenens såkaldte bebrillede superhelt har aldrig budt på kalorielet eller forudsigelige udgivelser. Derfor overrasker det ikke, at den instrumentale ep ‘Symptoms’ vidner om Bjørkes stilsikre håndværkmæssige kvaliteter og en eventyrlysten musikers vej ud i nye musikalske opdagelser.

Efter ‘Standing on Top of Utopia’, hvis absolutte fortrin var de eminente vokaler, er det herligt modigt og kompromisløst at skære vokalerne væk og kaste al fokus på sammenspillet mellem synthflader, rytmer og bas. Den lavmælte smerte og de melankolske undertoner, som Bjørke har dyrket med succes på sine sologivelser, er også væk og alt er erstattet af en selvsikker musikers tilbagelænede undersøgelser og eksperimenter med egen stil. Resultatet er på en gang danseopfordrende, insisterende og folkeligt.

Fundamentet er stadig i de klassiske, velkomponerede Bjørke-dyder. Rave, disco og funket pop er virkemidlerne, der i alle numre lokker til heftig fest på dansegulvet med roterende grooves, knasttør bas og rullende melodistykker. Men med ‘Nico’s svævende opbygning og ‘Man From Venice’ joviale koklokke formår Bjørke bedre end før at blande kitcsh, coolness, datid og fremtid til en viril festbombe, uden at den tipper over og bliver for kulørt og spraglet.

I de bedste momenter på ‘Symptoms’ lyder Bjørke som en perfektioneret udgave af den tyske dj-gøgler M.A.N.D.Y., og selvom ep’en ikke er helt pletfri, vækker det høje forhåbninger om den kommende udgivelse.